De fleste danskere vil i løbet af deres levetid opleve smerter eller ubehag fra lænderyggen evt. med udstråling til benene. Heldigvis er lænderygsmerter sjældent en tilstand der varer længe, selvom man i den akutte fase kan opleve store smerter og væsentligt nedsat funktionsevne, mens det står på.

Det vigtigste er at forsøge at fastholde et normalt aktivitetsniveau på trods af smerter, og ofte vil man opleve en spontan bedring.

I 85% af tilfældene er det ikke muligt at stille en specifik diagnose som diskusprolaps eller spinalstenose, men besøger man en fysioterapeut kan man efter en grundig undersøgelse få en funktionsdiagnose, som vil danne grundlag for den videre behandling.

Behandling
Behandlingen kan fx bestå af ledmobilisering, massage eller akupunktur til at afhjælpe smerter. Specifikke øvelser bruges til at bibeholde effekten og fjerne/mindske årsagen til smerterne.

Andre behandlinger